Jeg blev født i Yamanaka-området i Kaga, hvor min bedstefar var Maki-e-håndværker, og min far var Urushi-håndværker; jeg voksede altså op i et lakværksted. Det siges, at de teknikker, der blev anvendt af de berømte Urushi-håndværkere, som blev bragt til Kaga Domain på denne måde, er oprindelsen til nutidens Kanazawa-lakvarer.

Da jeg var omkring 20 år, besluttede jeg mig for, at jeg ville være Urushi-håndværker, og jeg begyndte at rejse rundt i forskellige regioner og tage på udstillinger og lignende. Så jeg kom til kunsthåndværkerne i Kanazawa, og jeg blev chokeret over at se deres utroligt høje niveau. Kunsthåndværkerne i Kanazawa har tidligere finpudset deres håndværk under daimyos protektionering. Da jeg så denne teknik, som var blevet kultiveret gennem mange år, vidste jeg, at det var det, jeg ville gøre, og jeg bankede på døren hos en Urushi-mester.

Ikke at have en fastlåst indstilling. Når jeg tager imod en anmodning, nægter jeg at betragte den som umulig, men starter i stedet med at tænke: "Hvordan kan jeg gøre det?” Selv meget vanskelige opgaver kan klares ved hjælp af en proces med forsøg og fejl. Jeg forsker dag efter dag, og en dag går det pludselig op for mig, hvordan man gør det perfekt, og det er en rigtig god følelse.

Det er derfor, jeg bliver lidt glad, når nogen giver mig et job, som jeg føler "Det er lidt svært". For den Urushi-skive, jeg skulle lave til dette job, skal den første belægning bages på for at få den dybe sorte farve frem, som du kan se på billedet, og for at finde den rigtige temperatur og timing til dette må jeg prøve mig frem. Det krævede en hel del forsøg at finde den bedste metode, men da jeg havde fundet den, var jeg virkelig tilfreds.

Selv om lakskiverne til Presage stadig er i produktion, har jeg allerede lavet mange prototyper for at få en unik Urushi-følelse. Det vil tage flere måneder at perfektionere metoden, f.eks. at polere den til den rette tykkelse og lagdelings-processen.

I øjeblikket har jeg uddelegeret belægningsarbejdet til andre håndværkere. Jeg er dog ansvarlig for de sidste trin som f.eks. gnidning og glasering samt de mange afsluttende kontroller som tykkelse, farvning, ridser og huller. Selv i samarbejde med andre håndværkere er hele processen ekstremt tidskrævende og tager omkring tre uger.

Jeg kan godt lide lakvarer, der betragtes som en luksusvare på grund af dens alder, men som også blev brugt som en daglig genstand. Det mest berømte eksempel er nok den japanske Inro (et traditionelt japansk etui til opbevaring af små genstande). Jeg er sikker på, at alle kan huske en scene fra et tv-program, hvor nogen beviser deres status ved at vise en Inro med deres families emblem. Denne slags scene er en af grundene til, at lakvarer betragtes som en slags statussymbol for mange mennesker.

Armbåndsure er populære over hele verden, og deres fremstilling har en rig historie. De kan bruges som dekorativt tilbehør, men er også en nødvendig genstand til at vise klokken. Jeg synes, at der er en stor synkronicitet i kombinationen af traditionel japansk Urushi lakering og armbåndsure. Jeg tror, at det produkt, vi laver, er noget, som folk kan bruge i lang tid uden at blive trætte af det, og som er meget populært. Den afspejler ånden af "Made in Japan", og jeg håber inderligt, at den vil blive en del af et rigt og tilfredsstillende liv.