Seiko skifter gradvist det papir, der bruges til at fremstille vores produktæsker til kundernes køb, til miljøvenligt, FSC®-certificeret papir.

Så hvilken indvirkning kan brug af FSC-certificeret papir have på miljøet? Hér vil vi gerne udforske FSC-certificeret papir samt de råvarer og skovressourcer, der bruges til at fremstille det papir.

Hvad er FSC-certificering?

FSC-certificering er et internationalt certificeringssystem, der er udarbejdet af Forest Stewardship Council® (FSC), og som tilstræber at levere produkter til forbrugerne, der er lavet af træ fra ordentligt forvaltet skovbrug og genanvendelige materialer, på en meget synlig måde. For at opnå FSC-certificeringsmærket skal alle organisationer, der er involveret i produktion, forarbejdning og distribution af et produkt, også være certificeret, fra råvarestadiet til de færdige produkter. Det verificeres, at FSC-certificerede produkter bruger træ fra skove, der på passende vis beskytter skovdiversiteten og lokalsamfundets, den indfødte befolknings og medarbejdernes rettigheder, eller fra materialer, der understøtter en passende brug af andre skovressourcer.

Brugen af FSC-certificeringsmærket som et væsentligt benchmark bidrager ikke kun til at beskytte skovmiljøerne, men beskytter også lokalsamfundenes og andre berørte menneskers rettigheder og gør det muligt for forbrugerne at vælge produkter, der er produceret på en ordentlig måde.

Forholdet mellem genbrug af skovressourcer og biodiversitet

Råmaterialet til papir er træmateriale, der primært kommer fra skovressourcer. Skove er et vigtigt økosystem, ikke kun som en naturlig kilde til træ, men også for ren luft, vand og et naturligt hjem for en lang række levende organismer. Ligesom man ikke kan undgå at tale om skovressourcer, når man taler om papir, kan man derfor ikke tale om papir uden at nævne biodiversitet.

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er et begreb, der refererer til de organismer, der understøtter komplekse økosystemer. og til deres netværk. Kort sagt, ingen levende væsener kan overleve som et enkelt individ eller en art.

Mennesker har også gavn af økosystemer understøttet af biodiversitet, såsom rent vand, luft og mad. Skove byder på et rigt miljø, der nærer en bred vifte af terrestriske organismer, så det er vigtigt at sikre, at skovressourcerne forvaltes korrekt.

Genanvendelige ressourcer og miljøproblemer

Papir er en genanvendelig ressource. Japans track record på dette område er en af de bedste i verden med en forbrugsprocent for genbrugspapir på 67,0 % og en indsamlingsprocent for brugt papir på 79,4 % i 2021. Generelt har folk det med at tro, at det er godt for miljøet at bruge genbrugsressourcer, men i nogle henseender er det ikke nok at bruge genbrugsressourcer.

For at gå mere i dybden af denne debat om skovressourcer og biodiversitet, talte vi med Chisato Mishiba, der er skovvidenskabsekspert og Manager of Guidelines and Standards hos FSC® Japan.

”Ja, de træer, der bliver fældet og brugt som råmateriale til papir, kan genplantes. Så vokser de ud igen. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at genplantning altid er godt, da det giver genanvendelige ressourcer. Man kan fælde tropiske regnskove og primærskove med rige økosystemer og plante lignende, hurtigtvoksende træer på hele arealet, men det vil ikke genoprette de rige økosystemer, der fandtes i de oprindelige skove. Så hvad med genbrugspapir? Man kan helt sikkert bidrage til at begrænse skovrydning og bevare skovene ved at genbruge brugt papir og andre materialer. Men genbrug har visse begrænsninger. Gentagen genbrug beskadiger og forkorter fibrene og giver ikke papir af god kvalitet. Det er med andre ord ikke muligt at fortsætte med at genbruge de samme materialer for evigt. Det bringer os tilbage til, hvor vi startede. Vi skal udvinde ressourcer fra skove, så det virkelige spørgsmål er: Hvordan gør vi det? (Mishiba)

Det er rigtigt, at tilfældig fældning af primærskove med deres rige biodiversitet, med det formål at producere papir, kan ødelægge miljøet. Det træ, der produceres ved skovrydning, distribueres normalt billigt, og der er ikke meget fokus på dette emne. Brugerne ved heller ikke, hvilken skov træet kommer fra. Det er svært at vide, om det træ, man bruger, er produceret på en miljøvenlig måde eller ej, hvis man ikke kender forholdene i de skove, som træet stammer fra, og det kan være svært for forbrugerne at få disse oplysninger.

Certificering af skove for at beskytte mod miljøødelæggelse

Skovcertificeringssystemet blev skabt som en mekanisme til at beskytte skovene mod denne onde cirkel af skovrydning.

"Det underliggende mål med skovcertificering var at opbygge markedsbaserede mekanismer, der kunne fremme ansvarlig skovforvaltning og standse skovrydningen globalt. I dette system fastsættes der standarder, der definerer ansvarlig skovdrift, og de skove, der drives i overensstemmelse med standarderne, certificeres. I sidste ende er det meningen med skovcertificeringen at give forbrugerne en synlig indikation af, at produkterne er fremstillet af træ, der kommer fra hensigtsmæssig træhugst. For at opnå FSC-certificeringsmærket skal alle processer i forbindelse med produktion, forarbejdning og distribution af et produkt også være certificeret, fra råvaren til den fase, hvor produkterne får deres endelige form." (Mishiba)

Med andre ord gør systemet det muligt for forbrugerne selv at hjælpe med at bevare skovressourcerne ved at vælge produkter forsynet med FSC-certificeringslogoet, der angiver, at strenge standarder er blevet overholdt i hele produktets fremstillingsproces.

Afskovningsproblemerne varierer rundt om i verden

Man har talt om de alvorlige skovrelaterede problemer i hele verden siden 1990'erne, men de enkelte regioner står over for meget forskellige problemer.

For eksempel bliver tropiske regnskove i Sydøstasien fældet for at gøre plads til store oliepalmeplantager osv. Der er mange faktorer, der forårsager skovrydning, hvad enten det er landbrug eller udvinding af mineraler i Amazonas eller udvinding af træ til kommercielt og privat brug i Afrika, men en stor del af verdens skovrydning er forårsaget af overdreven skovfældning.

Japans skovrelaterede problemer lader til at være ret enestående, selv set fra et globalt perspektiv. Omtrent 40 % af Japans skove er kunstige nåletræsplantager, og opgivelse af plantagearealer, hvor træerne er klare til fældning, er blevet et problem. Så man kunne måske tro, at løsningen er at fælde nogle træer, men så enkelt er det ikke.

”Mange af Japans skove ligger i kuperede områder, så det koster mange penge at forvalte og fælde træerne ordentligt. Træer af samme alder i plantagen vokser alle i samme tempo, så en regelmæssig udtynding er nødvendig, når træerne når et bestemt vækststadium. Hvis man ikke tynder ud i skoven, vokser træerne først tæt, indtil de har opbrugt al pladsen. Så begynder de at vokse sig høje og spinkle, og der kan ikke trænge nok sollys ind i skoven. Det gør det sværere for vegetationen i skovbunden, såsom planter med lav vækst, at vokse. Som følge heraf bliver jorden afdækket og udsat for erosion, og skoven vil ikke længere være et velegnet sted til opbevaring af vand.” (Mishiba)

Det er ikke kun omfattende skovrydning, der bliver et problem: uhensigtsmæssig skovdrift kan også medføre en ødelæggelse af skoven.

Vigtigheden af at beskytte lokale naturmiljøer

Når man bestræber sig på at adressere skovrydning og beskytte biodiversiteten, risikerer forkerte tiltag at stå i vejen for, at man når i mål med det.

For eksempel udgør skovbrande normalt en stor trussel mod skoven, men i nogle områder, hvor skovbrande forekommer naturligt og hyppigt, har der udviklet sig arter, der kan klare brandene, og som har skabt unikke økosystemer. Hvis man bekæmper brandene som en risiko for skovene, risikerer man at skabe et ugunstigt miljø for endemiske arter, der har udviklet sig sammen med brandene, og faktisk ende med at ændre de eksisterende økosystemer. Landbrug med skovrydning ved afbrænding anses også for at være en af årsagerne til afskovning, men denne praksis har en flere århundrede lang tradition blandt de indfødte folk, og dette førte ikke nødvendigvis til afskovning. Problemet skyldes nærmere accelererede produktionscyklusser og stordrift, som følge af den voksende befolkning.

Den mest hensigtsmæssige måde at forvalte skovene på vil i høj grad afhænge af specifikke lokale karakteristika og naturlige økosystemer. Skove har deres egen regenereringsevne, så hvis det underliggende grundlag for skovens økosystem ikke er beskadiget, kan en skov regenerere sig selv. Når det er sagt, hvis skovens økosystem har lidt så alvorlig skade, at det vil tage lang tid for den at regenerere, kan mennesker hjælpe ved at anvende metoder, der er skræddersyet til det lokale miljø. Kort sagt, i stedet for at bruge den samme standardmetode til beskyttelse af alle skove, er den vigtigste måde at beskytte skove og biodiversitet på at gå i dialog med naturen.

"Træmaterialer er genanvendelige ressourcer, men ikke alt træ bliver produceret bæredygtigt. En anerkendelse af de miljømæssige og sociale risici forbundet med skovforvaltning og et valg af ansvarligt produceret træ og miljøvenlige produkter vil bidrage til at skabe bæredygtige skove. FSC-certificering er et system baseret på konsensus fra forskellige interessenter rundt om i verden, med en bred debat om skovspørgsmål. "Jeg håber, at flere vil lære straks at genkende og forstå FSC-logoet og aktivt tilvælge produkter med FSC-mærket." (Mishiba)

Seikos bestræbelser på at genbruge og beskytte skovressourcerne

Fornyelse og bevaring af skovressourcerne er et vigtigt spørgsmål, som skal adresseres på globalt plan. Seiko har også iværksat initiativer, der skal fremme genbrug og bevaring af skovressourcer i hele verden.

Waku-Waku (Spændende) Skov

Morioka Seiko Instruments Inc. har et stort areal, der strækker sig over 100.000 kvadratmeter. Cirka 37 % af dette område er afsat til skov, men ud fra et biodiversitetsperspektiv ville stedet slet ikke være blevet betragtet som ordentligt forvaltet. Vi startede skovforvaltningsaktiviteterne i 2011 efter den internationale COP10-konference om biodiversitet. Eksperter vurderede, at Morioka Seiko-skoven var en værdifuld naturressource og et væsentligt aktiv for de omkringliggende økosystemer, så vi besluttede os for at accelerere vores aktiviteter yderligere.

Skoven, som fik navnet Waku-Waku (Spændende) Skov, er hjemsted for omkring 800 træer i forskellige størrelser. Skoven bliver fornyet gennem træudtynding og plantning af nye træer. De nye træplanter er de samme former for eg og mongolsk eg, som vokser spontant i skoven. Vi har placeret 15 redekasser rundt om i området, sammen med fire insekthoteller for at tiltrække flere insekter og andre smådyr, og der er mange tegn på, at stedet nu bliver brugt til overvintring og yngel. I 2008 begyndte vi sammen med lokalsamfundene at holde infomøder om beskyttelse af miljøet for lokale beboere, virksomheder og embedsmænd. I 2021 begyndte vi at afholde workshops, såsom Seiko Spændende Miljøskole for børn, for at formidle, hvor vigtig biodiversitet er.

Waku-Waku biotop

I 2022 åbnede Morioka Seiko Instruments Inc. en biotop kaldet Waku-Waku (Spændende) Biotop. Waku-Waku-biotopen er beplantet med træer, hører hjemme i lokalområdet, såsom japansk hvid birk, japansk blomstrende kornel og japansk røn. Andre biotopaktiviteter omfatter forbedring af lokal biodiversitet, for eksempel ved plantning af hjemmehørende vådområdeplanter i de lokale vådområder og vandområder og plantning og beskyttelse af truede plantearter.

Skovbevaringstiltag

I 2021 underskrev Seiko Watch og Morioka Seiko en omfattende aftale med Iwate-præfekturets regering om at fremme fælles tiltag rettet mod at puste nyt liv i den lokale region og opbygge bæredygtige lokalsamfund. Som en del af denne aftale har vi forpligtet os til at være med til at beskytte de japanske hvide birkeskove på Hiraniwa-plateauet i Kuji City.

Hiraniwa-plateauet er hjemsted for cirka 310.000 hvide birketræer, der vokser i klynger. Mange af træerne var blevet modne efter 80 år. Skovene var blevet for tætte, og træerne kunne ikke vokse naturligt, så der var akut behov for en målrettet skovbevaringsindsats i området.

Seikos ansatte og deres familier bliver ved med løbende at plante og vedligeholde træerne sammen med lokale beboere og deltage i aktiviteter, der gavner lokalsamfundet.

Seikos skovbevaringstiltag rundt om i verden

Seikos datterselskaber rundt om i verden gør også en stor indsats for at bevare skovressourcerne i forskellige regioner.

I Thailand deltager vi i lokale tiltag for at beskytte skoven i Thung Yai-Huai Kha Khaeng Wildlife Sanctuary, som også er blevet kaldt Thailands største og sidste vildmark på grund af sin enestående biodiversitet. Seiko har sammen med Seub Nakhasathien Foundation lanceret et projekt kaldet Save the Forest, hvor vi sælger ure i limited edition og donerer en del af overskuddet til skovbevaringstiltag. Midlerne bruges til at lave nye uniformer og udstyr til nationalparkens vagter og til at etablere brandmure i skove med dyreliv.

I Australien har meget omfattende skovbrande og oversvømmelser haft en betydelig indvirkning på de lokale beboere og dyrelivet.

Seiko satte et luksusur i limited edition med et Pink Flannel Flower-motiv på auktion for at bidrage til at beskytte de vilde dyr og planter i Australien. Pink Flannel Flower er en hjemmehørende australsk blomst, der blomstrer efter en buskbrand og et regnskyl. Som sådan repræsenterer den en særlig symbolsk energi i mødet med modgang. Mange mennesker, der bakkede op om den oprindelige idé, deltog i auktionen, og uret blev solgt for omtrent det dobbelte af normal pris, hvilket var meget højere end forventet. Seiko donerede hele beløbet til Foundation for National Parks & Wildlife, en velgørenhedsorganisation, der arbejder med nationalparker i Australien for at beskytte indfødte planter, dyr og kulturarven.

Med til at opbygge et CO2-neutralt, genbrugsorienteret samfund

Brugen af FSC-certificeret papir har fået os til at tænke nærmere over de skove, der leverer råvarerne til papirfremstilling.

Brug af FSC-certificeret papir til de nye Seiko-produktæsker er blot et af vores tiltag rettet mod at bidrage til et CO2-neutralt, genbrugsorienteret samfund. Denne indsats er stadig begrænset og ikke nok til at yde et væsentligt bidrag til miljøet, men vi håber, den vil få folk til at tænke over behovet for at beskytte skovene og bevare miljøet.

Lad os slutte af med denne sidste kommentar fra Fr. Mishiba.

”Det kan være svært at fornemme skovenes tilstedeværelse og behov i vores dagligdag, men vi kunne ikke leve uden dem. Jeg synes, at Seikos bestræbelser for at deltage i projekter, der tilskynder folk til at tænke mere indgående over behovet for at genoprette og bevare skovene, giver rigtig god mening. Jeg har ikke mange muligheder for at tage mine børn med i skoven, så jeg vil gerne udforske disse aktiviteter og tage dem med derhen i fremtiden.”